Tilfældigt Citat

You don’t have to have fought in a war to love peace.

— Geraldine Ferraro

Cykelture

 

Her finder du ruter og information om nogle af de cykelture, som vi har fundet så gode, at de fortjente at blive gemt.

Vi har et par mountainbikes, som vi holder meget af at cykle en tur på. Vi kører ikke på egentlige “mountainbike spor” og så vidt muligt kører vi heller ikke på “landevej”. Vi holder meget at af cykle rundt på grus- og skovveje, og derfor faldt valget på mountainbikes. Vi er dog også ret vilde med at køre på banestier (cykelstier etableret på tidligere jernbanestrækninger), og der kører man jævnligt på asfalt – så derfor har vi forsynet cyklerne med nogle dæk, der også er til at holde ud at køre med på asfalt. Vi ved faktisk ikke rigtigt, hvad man kalder den slags cykling som vi kører, men det er vel i bund og grund også ligegyldigt 😉

Vi cykler naturligvis for at få brugt vore gamle kroppe lidt, og vi kan da godt lide at holde lidt regnskab med hvor lang tid, vi har brugt på de forskellige ture. Men for det første er vi 60+ og for det andet så cykler vi i allerhøjeste grad også for at hygge os og nyde naturen, så det er ikke et mål for os at køre turene hurtigst muligt! Du skal sikkert ikke anstrenge dig ret meget, for at gøre det hurtigere end os 😛

 

Lukket for kommentarer.