Mammi’s luftige boller

(14-16 stk.)

Ingredienser:
2,5 dl mælk
1 pk. gær (50 gram)
1/2 tsk. salt
1 æg
3 spsk. sukker
75 gram margarine
500 gram Amo hvedemel

1 æg til pensling

Fremgangsmåde:
Mælken lunes og gæren røres ud heri. Tilsæt salt, sukker, margarine og æg – herefter tilsættes melet lidt efter lidt til du får en lind dej (skal hænge lidt i fingrene!). Stil dejen til hævning ca. 30 min.
Tænd ovnen og indstil på 220 grader.
Arbejd dejen igennem og del den i 2 lige store dele. Lad dejen hvile 2 min. og form hver kugle til 7-8 boller = 14-16 boller. Sæt disse på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve ca. 20 min. Pensel med det sammenpiskede æg og bag bollerne midt i ovnen ca. 10-12 minutter.

Hvis bollerne bages med rosiner (ca. 1,5 dl), skal der lidt mindre mel i!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.