Mammi’s gærklejner

(ca. 15 stk.)

Ingredienser:

1,5 dl mælk
50 gram gær
100 gram smør
2 æg
50 gram sukker
1 spsk. vaniljesukker
1 tsk. stødt kardemomme
500 gram Amo hvedemel
ca. 500 gram palmin til kogning

Fremgangsmåde:

Mælken varmes, til den er fingervarm og hældes i en skål. Gæren røres i og herefter røres smør, æg og sukker i. Herefter sigtes vaniljesukker, kardemomme og halvdelen af melet i blandingen og der røres grundigt. Sigt resten af melet i dejen og ælt den godt igennem. Dejen stilles til hævning et lunt sted i 30 minutter.

Dejen “slåes” forsigtigt ned og rulles ud i ca. 1 cm tykkelse med en kagerulle. Skær dejen ud i firkanter på ca. 5  x 10 cm med en klejnespore eller en kniv og lav et snit i midten. Træk den ene ende af dejen igennem snittet – så har du en klejne :o)

Klejnerne koges i palmin i ca. 2-3 minutter til de er gyldne. Det er vigtigt, at klejnerne er helt dækkede af palmin – derfor er det en fordel at koge klejnerne i en lille gryde og kun et par stykker af gangen.

De kogte klejner lægges på et stykke fedtsugende papir og skal “hvile” lidt der, inden de pyntes med glassur.

Pynt:

150 gram flormelis
saft fra 1 citron
1/2 tsk. gul konditorfarve

Flormelis og citronsaft røres sammen og konditorfarven tilsættes. Glasuren kommes på de lune klejner.

Tip:

Hvis du undlader at komme glassur på alle klejner, fordi nogle af dem skal gemmes, så kan du lune klejnerne i en mikroovn ca. 10 sekunder/stk. og du har en “friskkogt” klejne.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.