Røget ørred med ingefærdressing

(4 personer)

Ingredienser:

1 dl creme fraiche 18%
1 dl creme fraiche 38%
1/2 tsk. fintrevet frisk ingefær
1/4 tsk. groft salt
Friskkværnet peber
2 modne mangofrugter
Røget ørred i skiver, ca. 250 gram
3 dl fintstrimlet icebergsalat (ca. 100 gram)

Fremgangsmåde:
Rør creme fraiche sammen og smag til med ingefær, salt og peber. Lad dressingen stå tildækket og koldt i ca. 1 time (gerne 2). Rør den op inden servering.

Skræl mangofrugterne og skær dem i både. Fordel salaten på 4 portionstallerkener og anret herpå ørred og mangofrugt. Pynt evt. med dildkviste og server ingefærdressingen i en skål ved siden af.

Tilbehør:
Flutes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.