(4 personer)
Ingredienser:
3 plader butterdej
250 gram broccoli i små buketter
200 gram porre i skiver
200 gram skine i tern eller strimler
150 gram flødeost
Salt og peber
Æg til pensling
Fremgangsmåde:
Broccoli renses, skylles og deles i buketter og porren skæres i skiver. Broccoli og porre koges let og afkøles. Blandes med skinke og flødeost og krydres med salt og peber.
1 1/2 plade butterdej samles, rulles ud og lægges i en tærteform. Fyldet lægges på. De resterende 1 1/2 plade butterdej samles og rulles ud, lægges ovenpå fyldet og pensles med et sammenpisket æg. Prikkes med en gaffel.
Bages ved 200 grader i 15-20 minutter.
Tærten kan også suppleres med gulerødder. Brug 2 mellemstore gulerødder, som skrælles og skæres i stave.
Hvis der suppleres med gulerødder skal man bruge 200 gram flødeost, hvilket passer med et bæger.

