Velkommen

Tja, det er osHer på siden finder du en samling af alt, som vi nu lige har fundet relevant at lægge på internettet.

Der er en masse gode opskrifter, som vi har placeret på hjemmesiden, fordi vi synes, at det er det nemmeste sted at finde dem igen. Vi bruger dem selv – men alle er selvfølgelig velkomne til at lade sig inspirere!

Der er også nogle rejsebeskrivelser, som vi selv synes er spændende. Vi har brugt og bruger stadig internettet til rejseplanlægning i stor stil, og hvis vi, med disse beskrivelser, kan hjælpe andre i deres planlægning eller bare give lidt inspiration … ja, så har vi “betalt lidt tilbage igen”!! 😉

Og der kommer sikkert mere …

Med venlig hilsen, Inge og Carsten

Nyt udseende

Som du vil bemærke, hvis du har været på vores hjemmeside før, så har den ændret udseende. Vi brugte et “WordPress tema” tidligere, som nu ikke længere vedligeholdes. Vi har derfor valgt et nyt “tema”. Vi håber det fungerer godt! 🙂

Rejsebeskrivelse vedr. Samos, Grækenland tilføjet

I september 2017 var vi endnu en gang på Samos. Selvom vi allerede har en rejsebeskrivelse vedr. Samos på hjemmesiden (fra 2015), så synes vi nu alligevel, at vi havde materiale/billeder der retfærdiggjorde endnu en rejsebeskrivelse. Find den her eller i menuen i toppen af hjemmesiden …

Fiskerbåde i havnen i Vathi/Samos
Fiskerbåde i havnen i Vathi/Samos

 

Rejsebeskrivelse vedr. safaritur i Kenya tilføjet

Vi har længe snakket om at vende tilbage til Kenya (vi var der på en “primitiv” tur i 1996). Det blev så i år at det skete – og denne gang med lidt mere luksus. Se vores beskrivelse af en virkelig vellykket safari her – eller find den i menuen i toppen af siden …

En leopard nyder solen i Samburu National Reserve
En leopard nyder solen i Samburu National Reserve

 

Mere mobilvenlig

Det ser ud som om mobiltelefoner/smartphones er kommet for at blive … det må vi jo så hellere forsøge at tage hensyn til  😆

Denne hjemmeside/blog har altid kunnet køre på smartphones, men ikke altid på en hensigtsmæssig måde (tekst kunne f.eks. blive meget lille). Vi har nu lavet nogle ændringer, så layout af siden ændrer sig afhængigt af størrelsen af det vindue/den skærm man bruger … det er stadig ikke super-smukt, men betydeligt bedre end før. Vi håber det kan fungere sådan, men fortsætter med at forbedre, hvis der er mulighed for det.