Is-ostekage
(6-8 personer)
Ingredienser:
6 digestivekiks
6 dl youghurt natural
2 dl sukker
1 tsk. vaniliesukker
3 dl piskefløde
Saft af 1 citron
Revet skal af 1/2 citron
3 æg
Fremgangsmåde:
Kiksene smuldres fint og prsses ned i bunden af en usmurt springform. Æggeblommer piskes med sukker, vanilliesukker tilsættes sammen med youghurten, der er dryppet af natten over. Citronsaft og revet skal kommes i. Til sidst blandes de stiftpiskede hvider og flødeskum i, og blandingen hældes over i springformen.
Fryses mindst 3 timer, tages ud af fryseren 1/2 time før servering. Pyntes med frugt og/eller spises med frugtkompot.
Frisk frugt som melon, kiwi, fersken, nektariner og druer er særdeles velegnet til is-ostekagen. Er lækker både som dessert og som kage til kaffen.