Bananmuffins med chokolade
Ingredienser:
2 æg
150 gram sukker
1 tsk. vaniljesukker
200 gram Amo hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. stødt kanel
125 gram smør
2 store modne bananer
100 gram god mørk chokolade
12 muffinsforme (alm. størrelse)
Glasur:
100 gram flormelis
1 1/2 spsk. cacao
lidt kogende vand
Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende. Bland hvedemel med bagepulver og kanel. Smelt smørret ved svag varme og afkøl. Rør mel og smeltet afkølet smør i æggemassen sammen med moste bananer og grofthakket chokolade.
Fordel dejen i 12 muffinsforme og bag dem midt i oven i 15-20 minutter ved 200 grader.
Glasur: rør flormelis med cacao og lidt kogt vand til glasur. Kom glasuren i en frysepose, klip et lille hul og dekorer kagerne.
Tip:
Du kan også bruge en mindre muffinsform og lave 24 muffins.