Forloren hare
(6 personer)
Ingredienser:
1/2 kg flæskefars
1/2 kg oksefars
1 æg
2 spsk. rasp
1 løg
1 fed hvidløg
Salt
Peber
Lidt vand eller mælk til at røre sammen med
1 pk. røget bacon i skiver
Fremgangsmåde:
Farsen røres godt. Blandingen skal være ret stiv, så den kan formes i et fad. Spækkes med røgede skiver bacon.
Brunes i ovnen ved 200 grader, herefter kommes lidt mælk ved og den steges færdig i ca. 1 time.
Sovsen laves af det, der er i fadet. Det er ikke ret meget, men det sies og bages op med noget bouillon og lidt piskefløde. Til sidst kommes en klat gelé og kulør i sovsen.
Retten kan varieres ved at komme syltede asier og svesker i farsen = forloren and.
Denne opskrift har jeg fået af min mor, som ofte, i min barndom, lavede forloren hare – en ret både jeg og mine søskende elskede.